Spædbørn- og børnefysioterapi

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”?

Så kan du få tilskud til din behandling hos os. Sygeforsikring “danmark” giver tilskud til alle former for fysioterapeutisk behandling. Husk blot at informere os om, at du er medlem, når du booker din tid.

Hos Ryg og Knæcenteret tilbyder vi ikke blot fysioterapi til voksne, vi tilbyder ligeledes behandling af spædbørn såvel som større børn over 2 år. Mistænker du derfor at dit barn har problemer med bevægelsesapparatet, eller oplever smerter i muskler og led, så kan du roligt kontakte vores personale. Vores dygtige og erfarne spædbørnsbehandlere vil hurtigt kunne vurdere, hvorvidt dit barn har brug for fysioterapi og i givet fald, hvilken behandling der vil være mest effektiv. Vi opdeler vores behandling af børn i to kategorier – spædbørnsbehandling og behandling af børn over 2 år.

Hvis det vurderes at dit barn har behov for behandling, vil der efterfølgende blive udviklet en effektiv behandlingsplan der vil afhjælpe problemet. Vi kan behandle på mange forskellige måder, afhængig af barnets alder, problematikker og behandlingsmål. Men uanset problematikken og barnets alder, vil vores dygtige behandlere tilpasse forløbet, så den er så effektiv og behagelig for barnet som muligt.

Hvordan foregår en typisk behandling af din baby?

Først og fremmest vil vi foretage en grundig undersøgelse af din baby. Her tjekker vi blandt andet reflekser, bevægelighed i hofterne, bækkenet, ryggen, nakken (m.fl), mærker efter spændinger i muskler og tjekker eventuelt op på din babys motorik mm. På baggrund af den grundige undersøgelse, vil vores erfarne spædbørnsbehandlere stille en diagnose og behandlingen kan herefter begynde.

Behandlingen afhænger af din babys problematik, men kan være alt fra blid mobilisering af led, afspænding af muskler, til vejledning i, hvordan I kan ændre jeres daglige rutiner for at afhjælpe problemet. Ofte vil der være behov for flere sessioner, men det afhænger selvsagt helt og aldeles af barnets problematik. Der er grænser for hvor meget behandling en lille baby kan tåle ad gangen, og behandlingsplanen vil derfor ofte strække sig over flere omgange. 

Ønsker du at komme i gang med behandling af dit barn eller baby, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Bestil en tid på din foretrukne klinik

Hvis du kunne tænke dig at komme i kontakt med vores dygtige personale, så er du altid velkommen til at give os et kald, eller bestille en tid online. Du kan vælge mellem vores forskellige klinikker som er lokaliseret i Køge, Nykøbing Falster, Borup og Møn.


Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til at hjælpe dig.

Få tilskud til din behandling

Hos os kan du bruge din sundhedsforsikring, når du har brug for behandling. Vi samarbejder med langt de fleste private sundhedsforsikringer, herunder Tryg, PFA og Skandia.

Det varierer hvorvidt forsikringerne dækker det fulde beløb eller en andel af beløbet. Ring evt. til dit forsikringsselskab og hør nærmere, hvis du er i tvivl.